Gårdene i Bakkebølle
Oversigt over gårdene i Bakkebølle og historier knyttet til gårdene og
Bakkebølle.
Holger Munk
beskrev Bakkebøllegårdene i 2 artikler i Vordingborg Dagblad i 1931, og i 1960
beskrev han frikøbet af Bakkebøllegårdene, også i Vordingborg Dagblad. I denne
periode har han arbejdet med jordebøgerne fra Bakkebølle.
Det er formentlig
Torben Rasmussen der har samlet hans materiale. Det blev til dels færdigt i
første halvdel af firserne. I Halvfemserne hjalp Hanne Christensen, fra
Joensholm, ham med rettelser.
De gamle kilder er er OCR konverteret og redigeret af Georg Brandt
Christensen. Vagn Boberg Nielsen og Lis Jensen har opdateret og korrekturlæst.
I matriklen fra 1688 skete der en forveksling af gårdene 8, 9 og 10. Det
afspejler sig i beskrivelsen af disse gårde i den forrige udgivelse af Gårdene i Bakkebølle.
Denne forveksling er fjernet i nuværende udgaves beskrivelse af gårdene 8, 9 og
10.
En af forvekslingerne er beskrevet her:
Vi har en rettelse angående de huse, der efter overgang til selveje og udskiftning blev tildelt de enkelte gårde. Vi har hidtil brugt Holger Munks redegørelse for sagen, men det ser desværre ud til, at der er sket en fejlfortolkning m.h.t. de huse, der blev tildelt gårdene nr. 11-16 - Rønholm - og gård nr. 14-4 - Højgård. Vi vil derfor slå fast at enhver tale om Niels Thygesens hus ved stranden er forkert, det er en forveksling med broderen Peder Thygesens hus, matr.nr. 29b, og har intet med disse to gårde at gøre.
Gl. Holte, den xx/yy zzzz
Oversigt
med links til gårddokumenterne
Gård no. |
Navn |
Gård- / matr. nr. |
1 |
||
2 |
||
3 |
||
4 |
||
5 |
||
6 |
||
7 |
||
8 |
||
9 |
||
|
||
10 |
||
11 |
||
12 |
||
13 |
||
14 |
||
15 |
||
16 |
||
|
||
|
||
|
|
|
|
|
Den aller sydligste Del
af Sjælland, Vordingborgegnen, er et temmelig bakket Terrain. Sognets østligste
By hedder Bakkebølle og ligger c. s/4 Mil fra Vordingborg, den
grænser tæt op til Kallehave Sogns vestlige Del, Vestenbæk. Vordingborg
Landsogn har en Længde af c. 3 Mil, men ingen Steder er Sognet en Fjerdingvej
bredt. Den længste Del af Sognet ligger vest for Vordingborg, nemlig Knudsby
samt Knudsskov, der løber ud i en Spids i Vordingborg Bugt.
Største Delen af den
Plads, hvor Vordingborg ligger, har i den ældste Tid været Vand og Sumpe.
Oringe har da været en å, hvad der endnu tydeligt kan spores. Ved den nordøstlige
Grænse af Sognet ligger de temmelig store Bakker, som kaldes for Kulsbjærgene,
paa den østligste og største er opsat et Sømærke. Nedenfor disse ligger mod
Sydvest en stor Tørvemose, der kaldes Kulsø. Her findes store Stammer af Egetræ,Denne Kyststrækning har været befolket lige fra den
fjerneste Oldtid. Der har jo været god Næring ved Havet, særlig i Ulf- sund, og
at der har været Beboere her, viser de mange Mindesmærker, der har været og
endnu tildels er bevarede, særlig fra den yngre Stenalder, men ogsaa fra den
ældre Stenalder findes der adskillige Bopladsfund, hvor der er optaget Mængder
af tilhugne Flintredskaber, ligesom lignende Former findes spredt paa Markerne.
De vigtigste Findesteder her af de ældste Bopladser findes paa Langø og Farø i
Ulfsund, ved Oringe og Bakkebølle Fredskov. Ogsaa fra Bronce- og Jernalderen er
der Mindesmærker, desværre dog ikke saa mange, da en hel Del er sløjfede.
Største Delen af den
Plads, hvor Vordingborg ligger, har i den ældste Tid været Vand og Sumpe.
Oringe har da været en Ø, hvad der endnu tydeligt kan spores. Ved den nordøstlige
Grænse af Sognet ligger de temmelig store Bakker, som kaldes for Kulsbjærgene,
paa den østligste og største er opsat et Sømærke. Nedenfor disse ligger mod
Sydvest en stor Tørvemose, der kaldes Kulsø. Her findes store Stammer af Egetræ, hvilket
viser, at her i ældre Tid har været Skov. Paa Bunden af Tørvegraven har man paa
det faste Ler fundet Pilespidser af Flint, saa at Tørvedannelsen maa være
foregaaet, efter at Stenalderfolket har efterladt disse smaa Pilespidser. I den
yngre Periode af Stenalderen og ind i Bronzealderen har der været begyndt paa
Agerdyrkning, og Rydningen af Skoven er paabegyndt. At de har dyrket Korn, kan
ses af, at der findes Aftryk af Korn i Lerkarrene fra den Tid. Skovrydningen
saa vel som Agerdyrkningen tog til op i Jernalderen og i Middelalderen. Rigtig
Fart tog Skovrydningen i den nyere Tid, da Østre Landsogn var inde under
Lilliendal, hvortil Bønderne gjorde Hoveri. Agerdyrkningen stod det sig endnu
kun daar- ligt med, thi Bønderne var meget tilbage, de var fattige, og deres
meste Tid gik til Arbejde paa Hovedgaarden. Navnlig i Høsten maatte de foretage
deres eget Arbejde om Natten, kun lidet var der paa Jorden, og det blev
daarligt høstet. Det blev bedre, da Bønderne fik købt deres Gaarde. Ved Salget
blev der udlagt til hver Gaard en lille Skovpart paa 6 Tdr. Land, de saakaldte
Fredskovsparter, hvorfra der blev udvist dem Brændsel. Senere blev disse
Skovparter ogsaa Ejendom, og Bønderne solgte de fleste af dem fra Gaardene. Paa
disse Parceller blev der bygget smaa Steder. Da de alle gik ned til Stranden,
benyttede de fleste af Ejerne Havet, enten som Fiskere eller de sejlede til
København med Korn og Frugt med mindre Dæksbaade.
Ved Salget af Gaardene i
Bakkebølle forbeholdt Lilliendal sig et Par Skæpper Land nede ved Stranden til
at sætte Brænde paa til Udskibning. Den Plads blev altid kaldt Skibepladsen.
Fiskeriet var godt
omkring Midten af sidste Aarhundrede. Særlig fiskedes Torsk og Aal, men ogsaa
Aborrer, Gedder og Rejer. Priserne var billige, 2 Sk. for 1 Pd. Torsk, 8 Sk.
for 1 Pd. Aal t. eks. Ikke blot de, der boede tæt ved Stranden, havde Nytte af
den, ogsaa fjernere boende søgte Bierhverv paa Stranden, hovedsagelig ved
Aalestangning.
Jordløse Husmænd havde
fast Arbejde hos Bønderne det meste af Aaret eller gik paa Skovarbejde.
Imellem Bakkebølle og en
lille Del af Vordingborg Købstad, Nyraad, der ligger en halv Mil Øst for
Vordingborg, ligger Vintersbølle Skov smukt ud til Stranden med Bakker og Dale.
Her laa Køngs Fabrik, et Væveri, hvor der vævedes Damaskes Duge m.m. En stor
Eng ud mod Stranden, der i sin Tid benyttedes til at blege Tøjet paa, kaldtes
Blegen. Det er nu alt nedlagt. Nord for denne Skov er en Indsø, der ligger i en
dyb Dal (Hule), hvorfra Vandet kom til Hulemose Mølle, en Vandmølle inde i
Skoven.
Den vestre Del af
Landsognet ligger vest for Vordingborg, Knudsby og Knudsskov, som hører under
Rosenfelt Gods. Den vestlige Del af denne smalle Landtunge skyder sig ud i
Vordingborg Bugt og kaldes for Hoveskoven. Den er en halv Mil lang og skilt fra
Knudsskov ved et Drag, der kan køres over; er Vandet ikke for højt, kan man
ogsaa gaa over Draget. Denne Odde henligger endnu udyrket, som den har
henligget fra Oldtiden. Den er bevokset med store Træer, for største Delen
Tjørn, oven i en af disse vokser eller voksede Misteltenen. Rundt om ligger en
Mængde store Sten. En lille Mose her ude er tør om
Sommeren, og naar Kreaturerne gaar hen over den og træder Mudderet op, kan der
findes Rav deri. En Del Kreaturer græsser nemlig her ude i Sommertiden. Her
kommer ogsaa en Del Turister, thi her er meget interessant, og paa Vejen derud
ser man en Del Oldtidsminder, hvoraf adskillige er fredlyste, bl. a. er her en
Jættestue, dækket af en Jordhøj.
Bønderne i Knudsby og
Befolkningen der ude havde deres egne nedarvede
Skikke, som de længe holdt ved. Nu er Gaardene nedlagte og Jorden lagt ind til
en større Forpagtergaard.
Der kunde komme en egen
højtidelig Stemning over en, naar man i min Ungdom en Sommerdag gik i Markerne
og hørte den megen Fuglesang, der da fandtes. 6—8 Lærker kunde man paa een Gang
høre i Luften foruden Gulspurve, Kornlærker o. a., og om Aftenen svarede
adskillige Nattergale hverandre i Haverne og i Kratskovene, medens man fra Kær
og Gademoser hørte Frøerne kvække i Kor. Det lød som »Havre«, »Havre«. Da det
navnlig hørtes i Saatiden, kaldtes det, at de saaede Havre.
I den Tid blev der fredet
om Fuglene. De fleste Forældre forbød deres Børn at forstyrre Fuglerederne
eller at tage Æg og Unger. Heller ingen skød Fugle for at udstoppe dem eller
skød blot for at skyde.
Paa de fleste
Jordvoldgrøfter kunde Børn i den Tid uhindret plukke Jordbær; der var nok af de
smaa, søde Bær. I Kratskovene var en Mængde Hindbær og langs Hegnene Brombær
eller Hjortebær, som de kaldtes. Ingen Ejer af Jorderne forbød Børnene at
plukke disse Bær, saa lidt som Blomsterne, der fandtes i Mængde i Marken, paa
Engene og i Skovene. Tidsaanden var paa den Tid vidt forskellig fra Nutiden.
Men nu er det meste af den Slags Ting helt forsvundne. Kratskovene er
bortryddede og Hegnene sløjfede, Fuglesangen er tystnet og Børnene leder man
forgæves efter. Livet er blevet mere prosaisk.
Om Vordingborg Købstad
skal her kun hidsættes nogle Enkeltheder.
Overfarten fra
Vordingborg Færgegaard til Gaabense paa Falster skete i Fyrrerne med Sejlbaade
(Færger). I Halvtredserne kom der først en lille Damper, der førte Post og
rejsende over, senere en større. Til højre for Vejen til Færge-gaarden var en
Fælled, hvor først Lansenererne, senere Dragonerne havde deres Eksercerplads.
Paa den Side af Vejen laa da kun et eneste lille Fiskerhus der, hvor nu
Masnedsund Jernbanestation ligger. Overfarten til Masnedø skete med Joller. Paa
Øen var der en større og en mindre Gaard samt et Lodshus ude paa den sydligste
Pynt af Øen.
Slotsruinerne var paa den
Tid hverken udgravede eller restaurerede. Gaasetaarnet, der dengang var uden
Gaas, havde foroven et Tegltag, hvorunder en Del Alliker byggede deres Reder.
[1] Ovenstående beskrivelse er hentet fra J. Olsens Barndomsminder fra Bakkebølle ved Vordingborg. Jens Olsen er født på gård 16 Stærsgård. Se side 12 i gårdbeskrivelsen.